20.16: Magtmisbrug
Det med, at utilfredse kunder udtaler sig til en avis, kan man selvfølgelig ikke gøre så meget ved. Det er deres ret. Men at man skulle være afskåret fra helt at kunne tage til genmæle i offentligheden, når det nu det er hér anklagerne er fremførte, er beskæmmende. Det burde får enhver, der tror på retsikkerhed, til at rynke på brynet.
Og at en offentlig myndighed – nærmest uden videre – kan have lov til at lege dømmende magt for åben skærm, skal simpelthen stoppes her og nu. Finanstilsynet er en myndighed og dens ansatte, herunder direktøren, bør opfører sig som de embedsmænd de nu og engang er. De skal vide, at de hører til i den 2. statsmagt og ikke den 3.
http://altanen.wordpress.com/2010/07/20/saxo-bank-retsikkerheden-og-din-egen-frihed/
22.49: Genoplivningsforsøg
21.50: Kristian Jensens pludselige erkendelse
Den offentlige sektor skal pludselig ikke vokse ligeså meget som den private, slog Venstres næstformand Kristian Jensen forleden fast. Markeringen ligner dog mest af alt, at Jensen har haft et behov for at profilere sig overfor baglandet som Venstremand classic – efter Troels Lund Poulsens klodsede angreb på gruppeformanden for et par uger siden.
Nu er det imidlertid blandt andet faldet i unge Jensens lod at løfte arven efter Anders Fogh Rasmussen. Manden der i sin tid udnævnte både ham og Lars Løkke Rasmussen til økonomiske ministre. Og det er foruden finanskrisen også Foghs uansvarlige økonomiske politik, hvor man lod den offentlige sektor vokse vildt, der nu risikerer at stoppe VKs sejrsrække under valgkampene.
Regningen skal nu betales, og det vil et flertal af vælgerne tilsyneladende ikke være med til.
Men Venstre ligger, som de har redt. Læs min analyse i fredagens udgave af dagbladet “Information”.
NB. Jeg har set dagens meningsmåling i Berlingske, der viser stor fremgang for blå blok i forhold til rædselsmålingerne i maj og juni. Jeg vil dog godt se lidt flere målinger, der viser samme tendens, før jeg tror på, at de borgerlige for alvor er på vej tilbage.
14.46: Tillykke til Hein – tak til paven
Det er ikke hver dag, at en åndsperson optræder som mæcen og donerer 100.000 bobs til oversættelse af et værk, vedkommende finder intolerant og bigot. Det er ikke desto mindre, hvad billedhuggeren Hein Heinsen gjorde for fem år siden med den begrundelse, at danskerne skulle kunne læse værket på dansk ...14.02: Brug for et opgør med den danske velfærdsmodel
12.27: Wikipedia (and other) articles of interest
11.20: Ideologisk dissonans – et tysk eksempel fra kulturpolitik
Politik kan være en underligt mudret affære. Særligt gælder det, at politikere sommetider stemmer helt anderledes end deres vælgere synes at foretrække. Punditokraternes ven Niklas Potrafke (Uni Konstanz) har lige publiceret et nyt og ganske sigende eksempel på dette misforhold. I foråret sendte byrådet i Konstanz et forslag til folkeafstemning omkring byggeriet af et nyt koncerthus. Byggeriet, der er budgetteret til 48 millioner euro, er planlagt på en grund direkte op til Bodensee. På trods af at et flertal bestående af CDU, FDP og nogle grønne byrødder gav projektet et flertal i byrådet – SPD stemte som en samlet blok imod – stemte 66 % imod byggeriet.
Det særlige i eksemplet er, at Potrafke demonstrerer hvordan det i helt særlig grad er socialdemokratiske afstemningszoner, mens borgerlige områder i højere grad stemte for projektet. Det store men er dog, at han kan vise hvordan en ganske stor del af de borgerlige (CDU og FDP) vælgere også stemte imod! Som han konkluderer, ”the voting behavior of political representatives may be decoupled from the preferences of their constituents even in closely knit jurisdictions in which the principal-agent relationship between voters and representatives is usually thought to favor the principals”.
Eksemplet fangede min interesse, da det minder i mistænksom grad om situationen de sidste ni pr i dansk politik. En artikel om emnet fra der Südkurier (på tysk) kan læses her; working paper-versionen (på engelsk) kan downloades her.
